data4u
  • mirakel.dk

    For dig som har brug for et mirakel.

    Velkommen til mirakel.dk. Se dig lidt omkring og lad dig inspirere til et møde med Gud. Brug menu'en til venstre og udskift baggrundsbilledet nederst, hvis du gerne vil have en lidt anden baggrund.

    For Gud er alting muligt!

    Lidt bibelske fakta:

    • Af de 4 evangeliers 3774 vers handler 484 direkte om, at fysiske og mentale sygdomme helbredes og døde opvækkes. Det er hvert ottende vers.

    • Mere imponerende er det, at af de 1257 fortællende vers i evangelierne er 484 vers - altså hele 38,5% - helliget det at beskrive Jesu helbredelsesundere!

    • Når man ser bort fra diskussionen om undere i bred almindelighed, er der meget mere opmærksomhed om Jesu helbredelsesundere end om nogen anden slags erfaring!

  • Hvad tilbyder vi?

    Mirakel - mener du det?

    Mirakel kan forekomme som værende et stært ord, men afspejler i denne sammenhæng et udtryk for en ganske overnaturlig indgriben.

    Læs mere

    Hvordan det?

    Vi tilbyder således at gøre de ting som Jesus bad os gøre med udgangspunkt i Bibelens ord fra Mattæus-evangeliet Kapitel 10 vers 6-8.

    Læs mere

    Jeg vil gerne vide mere...

    I tusindvis af år har kristne fra alle aldre igen og igen fulgt dette spor. Hvorfor hører vi så ikke så meget mere om det?

    Læs mere

  • Hvorfor gør I det?

    Af kærlighed:
    Vi gør det af kærlighed og omsorg for syge mennesker og fordi det bygger på Guds ord: Bibelen. Her er nogle skriftssteder fra Bibelen som sætter det i perspektiv:

    Salme 103.3:
    Han, som tilgiver alle mine misgerninger og læger alle mine sygdomme.

    Johs. 4.48:
    Jesus sagde da til ham: "Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro".

    Johs. 14.12-14:
    Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger, thi jeg går til Faderen og hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved Sønnen. Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

    Johs. 15.7-8:
    Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det. Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

    Læs mere...

  • Hvad nu?

    Først og fremmest finder du/vi en person til dig som du kan få en samtale med. Se under "Kontakt" punktet til venstre.

    Her vil du altid finde en kærlig person som vil vise dig til rette og få dig til at føle dig godt tilpas. Vi kan ikke garantere at man umiddelbart kan komme til med det samme, hvorfor ventetid må påberegnes. Vær blot tålmodig - det vil være det hele værd!

    Det foregår typisk under ganske rolige og afslappede forhold. Det er vigtigt for os at have god tid til den enkelte, således at vi giver tid til at høre Guds stemme ind i den enkeltes situation.

    Vi beder som regel ind til at vi "har fred" med situationen, hvilket ofte kan være 15-30 min. Der vil være situationer hvor det er nødvendigt med bøn flere gange, hvorfor man således får mulighed for at vende tilbage ugen efter.

    Vi ved ikke rigtig hvorfor nogle bliver raske med det samme og andre tilsyneladende kræver bøn flere gange. Der findes dog mange eksempler på at mennesker bliver helbredt efter gentagen forbøn flere gange - dette er nok en ny tanke og én af de ting som dette arrangement giver øget mulighed for!

    Opgiv derfor aldrig troen og håbet - for den som tror vil det blive til virkelighed - det har Gud simpelthen lovet os så det er vi overbeviste om!

  • Kontakt os

    Du er velkommen,
    til at kontakte

    Jan & Ann-Cathrin:

    Tlf.:
    E-mail:

    +45 425 00007
    Jan

    Bemærk

    Hvis du kender en kristen í dit geografiske område, er du altid velkommen til at bede vedkommende om forbøn. Enhver kristen kan ved sin tro proklamere ordet ind i dit liv og forløse den helbredende kraft. Det er et privilegie som den kristne besidder og du kan opnå det samme ved at komme til den samme kilde!

    Her er vi...

    Et billede siger mere end 1000 ord siges der ofte. Så her er vi altså - just på vej ud fra en eller anden konference.

    Vi ønsker dig den allerstørste velsignelse!

  • Helbredelser i dag

    Rapporter med mindst 400 tilfælde af bekræftede helbredelser på helsemesser samt i Helligåndens Klinik, m.v. Tilføjelse 2009: For læseres bedre overblik over resultater - kopieres her også resultater, nævnt i artiklen "Helbredelser i Nordjylland". Ligeledes tilføjes her de nævnte oplevelser fra artiklen "Helbredelser i Horsens". Vi fortsætter ikke med at skrive om mange enslydende helbredelser, men vil kun nævne nye bemærkelsesværdige tilfælde. Hvis alle skulle nævnes, var der nok ca. 3000 stk. I alt er der hermed nævnt ca. 400 mirakuløse helbredelser:

    Ved Guds nåde og til hans ære alene har jeg fået lov til at opleve mange helbredelser, når jeg har bedt for syge. Det har været en usigelig glæde at se Guds kraft virke til gavn for mange mennesker. Vi kan prale af vor Gud, ikke af os selv, for uden ham kan vi intet gøre. Når vi taler om landeplagen dårlig ryg, så vil jeg anslå, at jeg har fået lov til - for en dels vedkommende sammen med hjælpere på helsemesser -at formidle hjælp til mindst 3000 mennesker mod deres rygproblemer. (Herunder problemer med nakke, hoved, skuldre, arme, hofter og knæ). Det har især været de seneste år på møder, helsemesser og på gaden samt ved betjening i Helligåndens Klinik i hjemmet. (Dette tal opdateret 2009).

    Læs mere (åbner i nyt vindue)

  • Et mirakel?

    Mirakel kan forekomme som værende et stært ord, men afspejler i denne sammenhæng et udtryk for en overnaturlig indgriben, nærmere betegnet, et indgreb af den almægtige Gud, i kraft af Jesus Kristus som ved sin død på korset frikøbte os med lægedom og frihed på alle områder. Det er ved opstandelseskræften at Han demonstrerer den suverænitet som fører til menneskers frihed den dag i dag!.

    Vi tilbyder således at gøre de ting som Jesus bad os gøre med udgangspunkt i Bibelens ord fra Mattæus-evangeliet Kapitel 10 vers 6-8:

    Gå hen til de fortabte får af Israels hus!

    På jeres vandring skal I prædike og sige: Himmeriget er kommet nær.

    Helbred syge, opvæk døde, rens spedalske, uddriv onde Ånder! I har fået det for intet, giv det for intet!

    1. Helbredelse af sygdom
    2. Opvækkelse af døde
    3. Rensning af spedalske
    4. Uddrivelse af onde onder
  • Helbredelse af sygdom

    Det første punkt omtaler helbredelse af al sygdom . Hvad er sygdom egentlig? Sygdom defineres her som en hvilken som helst tilstand af kroppen som ikke betragtes som værende sund og rask!

    De fleste mennesker har en rimelig klar fornemmelse af hvad sygdom er!

    Men alligevel kan grænserne være noget mere udflydende nu om dage, som f.ex. stress og hovedpine i en travl hverdag. Skal man ikke bare tage en pille og komme videre?

    Man bliver overrasket ved at se hvor mange mennesker der efter at have fungeret perfekt, pludselig "går ned" fra den ene dag til den næste. Har vore kloge læger altid et bud på hvad der er galt nu om dage? Kan de behandle disse afvigelser? eller skal der noget helt andet til, fx. en forandring af levemåde mv? Dette er absolut relevante spørgsmål.

    Men i nogle tilfælde er man kommet til kort på områder, hvor vores sundhedssystem ganske enkelt må overlade os til tilfældighederne - men er der måske alligevel andre muligheder? 

    På mirakel.dk er vi ganske overbeviste om dette!  Retur igen...

  • Rensning af spedalske

    I dag er der ikke mange mennesker som er spedalske. Og dog, i overført betydning er vore sindsliv blevet så indfiltreret af alskens skidt og snavs, så mange går med tvangstanker, pornografiske billeder, ludomani og negativitet, som en genérende bestanddel af tankelivet.

    Der er således mere end nogensinde behov for renselse af sindets spedalskhed, så psygiske plager med eventuelle voldsudgydelser til følge, kan stoppes inden de fuldstændig tager over.

    Dette er en proces, hvor man må påberegne at rensende bøn skal suppleres med ny positiv og livsforvandlende tænkning for at bevare den ønskede effekt!

    Her er det bl.a. rigtig godt med et ALPHA kursus! Retur igen...

  • Uddrivelse af onde ånder

    Uddrivelse af onde ånder har fået en ny forståelse i vor kultur efter TV-serien "Åndernes Magt". Åndeverdenen er lige så ægte som vor fysiske verden, forskellen ligger I at vi ikke registrerer dem med vore fysiske øjne. Bibelen omtaler menneskets skabelse hvor Gud først indblæste ånden i mennesket.

    Det var faktisk ved ånden at mennesket blev til liv. Der er således i hvert eneste menneske "indbygget" en klar kommunikationsbro mellem Gud og os. Gennem ånden kan vi erfare Gud og gennem ånden har vi kontakt med den åndelige verden.

    På et tidspunkt før menneskets tidsalder blev der oprør i himmelen. Én af Guds mest betroede engle: Lucifer, blev jaloux på Gud selv om han havde bolig lige ved Hans side. Lucifer som selv var Herre over en trediedel af Guds samlede hær, gjorde oprør mod Gud, forsøgte et baghold og endte med at blive styrtet til jorden. Gud, som var såret derved viste stadig sin ufattelige kærlighed og nåde, selv over Lucifer, og gav ham jorden som eje!

    Da mennesket senere syndede mod Gud gav dette umidlertid store problemer.

    Læs mere... eller retur igen...

  • Uddrivelse af onde ånder - del 2

    Mennesket blev overgivet til Lucifers domæne og Guds sorg var nu så stor at det næsten ikke var til at bære. Han måtte iværksætte en redningsplan for Hans dyrebare skaberværk, men da Lucifer, nu kaldet Satan, havde stor indflydelse skulle der noget ekstraordinært til. Satans strategier lykkedes mod alt for mange mennesker, menneskets kødelige natur blev et let offer for Satan. Gud gjorde det mest utænkelige: Han sendte den Han elskede højest af alle, Hans eneste Søn, Jesus Kristus som redning!

    Efter Jesus kom lyset og mørket kunne ikke få bugt dermed. En universel kamp var i lys lue. Det onde havde stadig terræn, men det enkelte menneske fik gennem Jesus Kristus autoritet til at gendrive hvert et angreb fra mørkets magter. Ved Jesu død troede Satan at han vandt sejr, men ved Jesu opstandelse var Satans magt endeligt brudt.

    Men hadefuld som han er, fuld af ondskab og opsat på at overtage Guds plads, vil han ikke give slip. I stedet for at overgive sig, vender han sandhed til løgn, realitet til bedrag. Ved at bære ved til menneskets syndige tilbøjeligheder, fordrejninger af de fulde sandheder og anvendelse af hans hær af dæmoner, holder han stadig tag i mange mennesker. Netop hans hær af dæmoner er det som her er benævnt som: onde ånder. Selv om han nogle gange forsøger at komme som "En Lysets Engel", er han den fuldstændige modsætning til Gud som er kærlighed, renhed og sandhed. Ved ordet skabte Han verden og ved ordet har Han givet os magten og autoriteten til i Jesu navn at sende dæmoniske kræfter på flugt! retur igen...

  • Opvækkelse af døde

    Jesus bød os endog at opvække de døde ! Dette kan umiddelbart forekomme stærkt, men der er faktisk hundredevis af beretninger verden over, som bekræfter at Gud gør disse ting i dag!

    Vi tror der er en naturlig timing hvor døden indtræder, men også tilfælde hvor nogle forlader os før tiden.

    Det er sådanne tilfælde hvor Guds indgreb kan vende det umulige til det mulige, at bringe liv hvor der før var død!

    Faktisk er hele skabelsesberetningen det største bevis på Guds livsgivende skaberkraft, af intet (død) fremstod alt (liv). Når Gud således vælger at bringe mennesker tilbage til det jordiske liv igen, er det endnu et kærlighedstegn fra Gud om at Han er den livsgivende kraft, ikke kun fysisk, men også til ånd og sjæl!

    Opstandelseskræften som blev til ved Jesu blod, er Satan stadig lige magtesløs over for den dag i dag og til evig tid! Retur igen...

  • Hvorfor gør I det? - del 2

    Johs. 16.24:
    Hidtil har I ikke bedt om noget i mit navn; bed, så skal I få, for at jeres glæde må blive fuldkommen.

    Salme 103.3:
    Han, som tilgiver alle mine misgerninger og læger alle mine sygdomme.

    Luk. 10.9:
    Og helbred de syge, som er der, og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.

    Luk. 11.24:
    Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om - tro, at I har fået det, så skal I få det.

    Luk. 6.46:
    Men hvorfor kalder I mig "Herre, Herre!" når I ikke gør, hvad jeg siger?

    Jak. 1.22:
    Og vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.

    Johs. 1.3:
    Alt er blevet til ved ordet og uden det blev intet til af det, som er.

    Retur...

  • Mattæus 10 6-8

    Men gå derimod til de fortabte får af Israels hus.
    Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær!
    Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.

    Meget enkelt og dog...

    Det ligner en befaling, men er ment som en hjælp til alle. Har man først set lyset, eller fundet kilden, er det naturligt at bringe løsningen videre til fælles støtte og hjælp.